Braunstein Produkter
Destilleriet Braunstein
Drømmen om Dansk Whisky Whisky og fluefiskeri ligner hinanden som to dråber vand. Man trækker vejret lidt dybere og kigger lige ind i sjælen. Både når man fylder munden med en god whisky – og når man ser dagen gry med en fiskestang i hånden.
Brødrene Claus og Miachel Braunstein er passionerede fluefiskere, og det var under deres fisketure langs de smukke skotske floder, og med lommelærken i hånden, at idéen til at udvikle og fremstille en dansk whisky som en unik smagsoplevelse opstod. Det faktum, at danskere ikke har opfundet whiskyen, forhindrer os imidlertid ikke i at arbejde på at raffinere den, udvikle den og medvirke til at perfektionere den.
I Danmark har vi en række unikke kompetencer og fysiske rammer, som gør, at vi evner at byde konstruktivt ind i denne proces.
F.eks.: • Vores erfaring med anvendelse af økologiske råvarer af højeste kvalitet.
• Braunsteins samarbejde med Det Grønlandske Hjemmestyre omkring udviklingen af faciliteterne til at udvinde verdens reneste vand, af den op til 130.000 år gamle indlandsis, og anvende det i destilleringen af eksklusive whiskyer.
På Destilleriet Braunstein har vi en perfektionistisk tilgang til alle aspekter af produktionen. De fornemste råvarer, et helt nyt destilleri, kompromisløshed i processen, hysterisk pertentligt udvalgte fade og ideelle lagringsfaciliteter udgør rammerne. “Der er mange ting, der gør vores whisky særlig. Man kan nævne, at den er destilleret på indlandsis, eller man kan bemærke, den særlige type Olorossofade fra Spanien, vi har brugt. Men bare det, at der aldrig er blevet produceret noget lignende i Danmark, gør den særlig,"






